
Stemningsværket Urban
Forest er en omtænkning
– eller reframing – af
byen som ramme. Et lille
åndehul i en travl
hverdag. URBAN
FOREST tager afsæt i, at
vores omgivelser påvirker vores sindsstemninger. The Reframing Initiative udfordrer med Urban Forest de rammer om vores liv, som vi tager for givet.
The Reframing Initiative består af Patrick Coard og Cecilie Waagner Falkenstrøm.
Stemningsværket kan opleves på Kgs. Nytorv metrostation fra den 17.08.10 – 22.08.10.
Bag Urban Forest står duoen The Reframing Initiative, to unge danske studerende Patrick Coard og Cecilie Waagner Falkenstrøm.
The Reframing Initiative udfordrer rammerne om vores liv som vi tager for givet og viser med eksemplets magt, at de kan konstrueres anderledes. I Urban Forest omtænker The Reframing Initiative byen som ramme og eksemplificerer, at man i indretningen af byens rumforløb kan stimulere, at folk giver tankerne/stresset en kort pause og er til stede i nuet i deres krop.
Urban Forest er det første i en række stemningsværker af The Reframing Initiative, som opføres internationalt i byerne København, London, Paris, New York og Shanghai i løbet af de næste tre år.
Patrick og Cecilie er begge studerende. Sammen udgør de duoen The Reframing Initiative som omtænker byen som ramme.
Patrick Coard og Cecilie Waagner Falkenstrøm har tidligere sammen skabt Den Grønne Løber – en 84 meter lang, 14 ton tung 700 m² stor græsløber – fra Storkespringvandet til Christiansborg i København i forbindelse med præsident Obamas besøg under IOC Kongressen oktober 2009.
Sammen står Patrick og Cecilie bag gallerieksperimentet 3+2 Pop Up Art Gallery som dukkede op i Bredgades bybillede i 3 dage og 2 nætter i februar 2010 og forsvandt igen – for igen at dukke op et nyt sted. I 3+2 Pop Up Art Gallery kunne man opleve maleriudstillingen Face of Framing af Cecilie.
Patrick udforsker byen som ramme og byens muligheder – Hvilke stemninger er der i byens rum og hvordan kan byen som ramme omtænkes så den er tidssvarende og imødekommer nutidens levevis. Former, farver og lys er store inspirationskilder for Patrick.
”I hverdagens stressede mylder befinder jeg mig i et ’tomt rum med mange mennesker’ - et tomrum jeg udfylder med at lukke øjnene og drømme med.”- Patrick Coard
Cecilie er fascineret af mønstre bag menneskehedens overflade – Hvordan det vi ser som naturligt når alt kommer til alt er konstrueret. Hvordan vi ved at omtænke de ting vi tager for givet kan åbne nye horisonter.
”Vores tanker løber af sted med os. Vores hoveder er på størrelse med kæmpe møllehjul og vores kroppe er lige så bitte små som tændstikker. Nogle gange er det vigtigt bare lige at stoppe op og mærke sig selv - Det er dét Urban Forest stimulerer.”- Cecilie Waagner Falkenstrøm